Sundtakeaway konceptet

Vil du ønske, at maden står klar på bordet, når du kommer hjem? Er du træt af at købe ind på vej hjem fra arbejde? Vi har selv ønsket en lettere hverdag og mærket behovet for mere tid med familien. Vi har derfor lavet et koncept, hvor maden kommer helt færdiglavet til dig og tilmed er sundere end de fleste alternativer. Vi har fokus på brugen af de grovere kornprodukter, rodfrugter, kål, bladsalater og kødet er som oftest magret.

Du slipper for at udtænke en menuplan for ugen – hos os har vi en menu klar til dig, hvor du kan vælge mellem 9 forskellige retter til ugens 5 fem dage (specifikt for familiepakken). Sig farvel til tilberedning, vi har vasket og snittet det hele for dig. Blot ind i ovnen med det, men du tager dig en lille lur, laver lektier med de mindste eller hvad der passer ind i dit program.

Vi har forskellige tilbud – heriblandt 3 unikke måltidskasser – en familiekasse kun med aftensmad, en vægttabskasse med alle dagens måltider og en hverdagskasse, hvor du vælger, hvor mange af dagens måltider du vil have. Dvs. måltidskasserne kan afstemmes efter dine behov. Men altsammen er med henblik på, at du kan få en lettere hverdag.

Vores måltidskasser bliver leveret til døren i hele Danmark (brofaste øer inkl. Bornholm og Fur) én gang om ugen (i tidsrummet søndag kl. 08.00 – søndag kl. 16.00). Maden bliver naturligvis pakket ved korrekt temperatur og den leveres i en kasse vedlagt is, Det sikrer at maden holder sig frisk efter leveringen. Vi gør brug af Gordon Delivery, deres leveringsbiler kører med køl, så vi sikrer, at din mad altid kommer frem helt afkølet. Vi anbefaler altid at man får maden på køl så hurtigt som muligt efter leveringen. I de varme måneder skal maden sættes på køl umiddelbart direkte efter leveringen. Du vil modtage en sms nogle dage, før din kasse bliver leveret ved din dør. De ringer på dørklokken for personlig levering – hvis du ikke er hjemme stilles kassen på et aftalt sted.

Menusammensætning

Kvaliteten af råvaren er vigtig, og her hos Sundtakeaway, ser vi mange gode grunde til, at kosten bør bygges op om og tager udgangspunkt i grønt, fuldkornsprodukter og kød fra lokale slagtere (f.eks det fantasiske Onsild Slageterhus). Det handler nemlig om sundhed, smag og kvalitet. Vi har meget fokus på, at alle retter skal have et højere indhold af fibre og vitaminer, mange retter har skjulte grøntsager f.eks. i vores millionbøf er der næsten ligeså mange grøntsager som kg kød. Vi har et skarpt øje på, at produktet lever op til forventningerne: vi test-smager dagligt, vi køber kun råvarer, som vi ved, der lever op til vores høje krav.

Vi vil gerne lave menuer, der afspejler de generelle madtrends. Dvs. på vores menuer vil der ofte være retter, som er hentet fra verdenskøkkenet. Det kan være en indisk dhal, en marokkansk suppe eller en thai karry. Vi følger også godt med i brugen af superfoods: de fødevarer der er særligt rige på blandt andet vitaminer og mineraler, f.eks ses chiafrø og quinoa tit i vores menuer. De klassiske retter har også en stor plads i vores hjerter, hvor vi ofte giver dem et “sundere” tvist.

Vi har et godt samarbejde med vores leverandører, f.eks Yding Grønt leverer størstedelen af vores salater. De er eksperter i håndteringen og vask af grønt, og derfor får man også et produkt af højere kvalitet og sprødhed.

Familien og hverdagen

Især hos familien kan hverdagen være presset. Børn skal hentes, der skal købes ind, laves mad, lektier skal sættes i gang og børn skal puttes osv. Det ville være rart, hvis der var lidt mere tid i hverdagen. Men hvor kan man skære hjørner? Lige netop på indkøb og madlavning! Derfor laver vi også vores menuplaner, således at hele familien kan deltage. I familiepakken er der desuden 9 retter at vælge imellem til ugens 5 dage, så der skulle være noget for alle. Der er dage med traditionelle hygge-retter og dage, som er mere ‘sunde’.

Generelt er vores mad i familiepakken meget børnevenlig, og der er altid forskellige ting at vælge i mellem – lige fra suppe, til frikadelle-retter (fisk, svin eller kalkun) og til hygge-fredagsretter som burger, spaghetti bolognese eller svensk pølseret. Som nævnt tidligere vil vi gerne at bidrage til, at børnene får noget mere grønt at spise, det er ikke altid, de er så begejstret for de store grønne anretninger. Derfor har de børnevenlige retter som Boller i Karry en masse finthakkede grøntsager i. Ligeledes har de krydrede retter som Chili con Carne eller Kylling i Karry også mange grøntsager i, og retterne er krydret, så hele familien kan være med. Dem, som vil have det lidt stærkere, kan selv tilføje drys med chiliflager o.lign.

Et lettere vægttab

Det kan være svært at tabe sig, især når man selv står for madlavningen og indkøb. Hvis man er træt efter en lang dag, kan det være fristende med en hurtig pizza. Eller når man køber ind, er der for mange fristelser, der let ender i indkøbskurven. Når du får vægttabspakken, er alle dagens måltider ordnet for dig, og du skal blot koncentrere dig om motionen og at motivere det gode humør.

Vores vægttabskasse er kaloriekontrolleret, alt efter om du er mand eller kvinde. Du får et bestemt antal kalorier pr. dag, så det er mængden af mad, der er afgørende. Derfor kan du i vores vægttabsmenu også finde mad som pasta, burger og diverse sovse. I et vægttab kan det være svært at holde gejsten oppe, hvis man kun må spise salat o.lign. til alle måltiderne. Vores vægttabskasse er sammensat af råvarer, der er fiberrige, mætter godt og tilfredsstiller smagsmæssigt. Nogle af retterne har også en nostalgisk værdi – f.eks. en ret som Stroganoff – og det er netop vigtigt, at der også er noget hygge med maden i et vægttabsforløb.

Hvis du vil give den hele armen, har vi en udbygget vægttabskasse, som har en 3 dages juicekur med og et træningsprogram. Ind imellem kører vi sæson-bestemte kampagner på kassen, og da kan man være heldig at få et træningsredskab med i prisen. Så hold øje med konkurrence etc. på vores sociale medier!

Vi vil gerne hjælpe

Gennem året støtter vi gerne forskellige sager. Ved juletid har vi fokus på de familier, der har det svært i denne tid, og vi sender derfor julehjælpspakker ud. Senest har vi støttet op om Knæk Cancer – en sag, som vi også synes, er vigtig og fortjener støtte.